Ferie ved Norditaliens store søer har en helt special aura omkring sig, som mange vender tilbage til igen og igen. Her er storslået natur, hyggelige byer med restauranter ved søbreden, og et meget behageligt klima i sommerhalvåret
Lejligheden ligger i et større ferieboligkompleks med adgang til en stor række fælles faciliteter. Bl.a. en smuk og velholdt botanisk have, som omgiver boligerne; 2 swimmingpools og 2 tennisbaner lige ved søbreden; samt et historisk palæ med møde- og konferencelokaler, bar, billard og fællesstue til brætspil mm. For at komme til tennisbanerne og pools, skal man gå et stykke. Kompleksets pools er åbne fra 1. juni – 3. søndag i september.
Området
Oggebbio er en mindre by placeret ca 1 time og 20 minutter fra Milano Malpensa Lufthavn, med 4 restauranter indenfor gåafstand, samt en lille dagligvarebutik på torvet ovenfor lejlighederne. Der er nem adgang med bus eller bil til havnebyen Verbania, 10 km væk, eller en af de andre smukke byer langs søbreden.
Området omkring Lago Maggiore er fyldt med aktiviteter: Nationalparken Val Grande, som ligger lige bag Oggebbio, byder på fornemme muligheder for vandreture og trekking, og er Italiens største vildmarksområde. Der er desuden 4 golfbaner i området, hvoraf især den 18-hullers Golf Club des Iles Borromees ved Stresa bliver anbefalet.
Søen i sig selv indbyder naturligvis også til en række aktiviteter, som bådeture, vandsport, dykning og ikke mindst fiskeri – Fiskekort kan købes på posthusene. Derudover er et besøg til De Borromeiske Øer et must, hvor greverne af Borromeo-slægten for 400 år siden skabte deres egne små paradiser.
Om lejligheden
Lejligheden er stor, på to etager, med 3 soveværelser, to badeværelser og en stue. Det mindste værelse på første sal har to enkeltsenge der lige nu er samlet som en dobbeltseng. Balkonen fra stuen byder på den mest fantastiske udsigt over søen. Lejligheden ligger på 6. sal, og er ikke egnet for personer med gangbesvær, da der er mange trapper uden for bygningen. Der er dog elevator inde i bygningen op til 6. sal. Der er både opvaskemaskine og vaskemaskine i lejligheden, så man har mulighed for at vaske tøj undervejs.
Nærmeste Lufthavn og transport
Lugano Lufthavn
Milano Malpensa Lufthavn
Aeroporto “Ferrarin” Venegono Inferiore
For at ankomme til vores feriebolig i Oggebbio, anbefaler vi at bestille en taxa eller leje en bil. Det vil gøre dit ophold i Italien meget lettere.
Turen fra Lugano Lufthavn til Oggebbio vil tage ca. 1,5h og fra Milano Malpensa ca. 1h og 15 min.
Vigtig information
Slutrengøring koster 130 € og skal efterlades kontant i boligen. Slutrengøring inkluderer linned og håndklæder.
Vi opkræver 21 kr. pr. person pr. dag for forbrug. Dette tilføjes automatisk ved booking. Det er derfor vigtigt at I angiver hvor mange personer I er på bookingen.
Ankomst/afgang 15:00 / 10:00
Inventarliste
Vaskemaskine | Ja | Toaster | Nej |
Tørretumbler | Nej | Ovn/miniovn | Ja |
Tørrestativ | Ja | Hårtørrer | Ja |
Strygejern og strygebræt | Ja | Rejseseng til børn | Ja |
Kaffemaskine | Espressokande | Højstol | Ja |
Mikroovn | Nej | Aircondition | Ja |
Opvaskemaskine | Ja | WiFi | Ja. Er der fejl, formidler vi kontakt med udbyderen, men vi yder ikke support |
Køleskab | Ja | Pool | Ja |
Fryser | Ja | Altan/terrasse | Ja |
Elkedel | Ja | Parkering | Ja. Privat parkering for én bil ved ferieboligkomplekset |
Linned | Ja | Håndklæder | Ja |
Opredning til baby | Nej | Poolhåndklæder | Ja |
Grill | Nej | Viskestykker/klude | Ja |