Ferie ved Norditaliens store søer har en helt special aura omkring sig, som mange vender tilbage til igen og igen. Her er storslået natur, hyggelige byer med restauranter ved søbreden, og et meget behageligt klima i sommerhalvåret
Lejligheden ligger i et større ferieboligkompleks med adgang til en stor række fælles faciliteter. Bl.a. en smuk og velholdt botanisk have, som omgiver boligerne; 2 swimmingpools og 2 tennisbaner lige ved søbreden; samt et historisk palæ med møde- og konferencelokaler, bar, billard og fællesstue til brætspil mm. For at komme til tennisbanerne og pools, skal man gå et stykke.
Området
Oggebbio er en mindre by placeret ca 1 time og 20 minutter fra Milano Malpensa Lufthavn, med 4 restauranter indenfor gåafstand, samt en lille dagligvarebutik på torvet ovenfor lejlighederne. Der er nem adgang med bus eller bil til havnebyen Verbania, 10 km væk, eller en af de andre smukke byer langs søbreden.
Området omkring Lago Maggiore er fyldt med aktiviteter: Nationalparken Val Grande, som ligger lige bag Oggebbio, byder på fornemme muligheder for vandreture og trekking, og er Italiens største vildmarksområde. Der er desuden 4 golfbaner i området, hvoraf især den 18-hullers Golf Club des Iles Borromees ved Stresa/Baveno bliver anbefalet.
Søen i sig selv indbyder naturligvis også til en række aktiviteter, som bådeture, vandsport, dykning og ikke mindst fiskeri – Fiskekort kan købes på posthusene. Derudover er et besøg til De Borromeiske Øer lige ud for Baveno et must, hvor greverne af Borromeo-slægten for 400 år siden skabte deres egne små paradiser.
Om lejligheden
Lejligheden er stor, på to etager, med 3 soveværelser, to badeværelser og en stue. Det mindste værelse på første sal har to enkeltsenge der lige nu er samlet som en dobbeltseng. Balkonen fra stuen byder på den mest fantastiske udsigt over søen. Lejligheden ligger på 6. sal, og er ikke egnet for personer med gangbesvær, da der er mange trapper uden for bygningen. Der er dog elevator inde i bygningen op til 6. sal. Der er både opvaskemaskine og vaskemaskine i lejligheden, så man har mulighed for at vaske tøj undervejs.
Nærmeste Lufthavn og transport
Lugano Lufthavn
Milano Malpensa Lufthavn
Aeroporto “Ferrarin” Venegono Inferiore
For at ankomme til vores feriebolig i Oggebbio, anbefaler vi at bestille en taxa eller leje en bil. Det vil gøre dit ophold i Italien meget lettere.
Turen fra Lugano Lufthavn til Oggebbio vil tage ca. 1,5h og fra Milano Malpensa ca. 1h og 15 min.
For at ankomme til vores feriebolig i Baveno, anbefaler vi at bestille en taxa eller leje en bil. Det vil gøre dit ophold i Italien meget lettere.
Turen fra Milano Malpensa Lufthavn til Baveno vil tage ca. 50 min og fra Lugano 1h og 30 min.
Vigtig information
Slutrengøring koster 130 € og skal efterlades kontant i boligen. Slutrengøring inkluderer linned og håndklæder.
Vi opkræver 5 kr. pr. person pr. dag for vandforbrug. Dette tilføjes automatisk ved booking. Det er derfor vigtigt at I angiver hvor mange personer I er på bookingen.
Ankomst/afgang 15:00 / 10:00
Boligen ligger her
Vaskemaskine | Ja | Toaster | Ja |
Tørretumbler | Nej | Ovn/miniovn | Ja |
Tørrestativ | Ja | Hårtørrer | Ja |
Strygejern og strygebræt | Strygebræt | Rejseseng til børn | Nej |
Kaffemaskine | Espressokande | Højstol | Nej |
Mikroovn | Nej | Aircondition | Nej |
Opvaskemaskine | Ja | WiFi | Ja. Er der fejl, formidler vi kontakt med udbyderen, men vi yder ikke support |
Køleskab | Ja | Pool/spa | Pool |
Fryser | Ja i køleskabet | Altan/terrasse | Ja |
Elkedel | Nej | Parkering | Ja. Privat parkering for én bil ved ferieboligkomplekset |
Detaljer
- Gæster: 6
- Faciliteter: Altan, Gratis Parkering, Smuk udsigt, Udendørs pool, WiFi
- Udsigt: Udsigt fra terrassen over søen
- Størrelse: 140m²
- Sengetype: 2 soveværelser med dobbeltseng, 1 soveværelse med sovesofa
- Kategorier: Italien
- Land: Italien
Priserne starter på: DKK342.86 per nat (+skatter og gebyrer)
Hej
Jeg vil gerne book denne lejlighed fra 10. September til d. 17. September 2022
Hej Mia,
I øjeblikket er det kun muligt at booke frem til påske 2022, da vi skal afholde prioriteringsrunder til december/januar. Derfor kan vi desværre ikke lave din booking endnu. Der vil først blive åbnet op for bookinger til efteråret efter prioriteringsrunden.
Hvis du har spørgsmål til dette skal du være velkommen til at ringe til os på 93869296 eller skrive en mail til booking@investeringogferiebolig.dk
Venlig hilsen
Frederikke, Investering og Feriebolig
Hej
Hvad betyder en prioriteringsrunde? Kan man ikke skrive sig på en booking-liste til fremtiden og så bare vente?
MVH Egon Godthaab Hansen
Hej Egon
I en prioriteringsrunde får vores aktionærer tilsendt et katalog over de boliger, de kan booke i den kommende sæson, og så kan de indsende deres ønsker for sæsonen. Når alle har indsendt deres ønsker, fordeler vi ønskede boliger og uger. Efter prioriteringsrunden er afsluttet, bliver de ledige boliger og uger lagt i bookingsystemet, så de kan bookes gennem bookingsiden her.
Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os på booking@investeringogferiebolig.dk
Venlig hilsen
Josefine, Investering og Feriebolig.
Vi vil gerne booke Oggebio d. 24. september til 1. oktober.
mvh
Bodil og Sten
Det lykkedes med megen møje at komme igennem og book selv
Bodil og Sten
Kære Bodil og Sten
Det var dejligt, at bookingen gik igennem. Hvis I har brug for at komme i kontakt med os med det samme, må I altid gerne sende os en mail på booking@investeringogferiebolig.dk eller ringe på tlf. 93869296
Mange hilsener fra Josefine fra Investering og Feriebolig.
Rated 4.25 out of 5.
Rigtig fin lejlighed, med en god beliggenhed. Udsigten fra terassen er fænomenal og de gode stole/hynder på terassen er en stort plus. Dejligt poolområde/have ved søen, hvor også t… Read more
Rigtig fin lejlighed, med en god beliggenhed. Udsigten fra terassen er fænomenal og de gode stole/hynder på terassen er en stort plus. Dejligt poolområde/have ved søen, hvor også tennisbanerne ligger.
Fine værelser og dejligt med 2 badeværelser.
Mange gode restauranter og vandreruter i området. Man bør have bil for at udnytte mulighederne i området.