Det sydlige Costa Blanca er det varmeste område på det europæiske fastland om vinteren. Der er ca. 340 solskinsdage og typisk 20 grader om vinteren midt på dagen. Der er flotte og brede sandstrande, og du kan bade stort set hele året. Vinterbadning med koldt vand findes til gengæld ikke.
Bosque lejligheden ligger ca. 3 km. fra de to ferieboliger i Los Dolses og omkring 6 kilometer fra La Zenia by og stranden. Herudover er der selvfølgelig køreafstand til de større byer i nærheden, som Murcia, Elche, Alicante og Cartagena. Lufthavnen i Alicante ligger ca. 50 minutter væk.
Området
Gode muligheder for motion med cykling og flotte gåture langs vandet. Priserne på restauranterne er meget lave, så du kan nyde en dejlig 3-retters middag for mellem 10-12 euro, inklusive ½ flaske vin. Der er derudover hele 5 golfbaner i området.
Om lejligheden i Bosque
Lejligheden i Bosque ligger på en høj 2. sal og har 2 soveværelser og ét badeværelse. Der er yderligere mulighed for opredning i stuen, på en god sovesofa, hvis man er flere end 4 personer. Ved leje af lejligheden i Bosque har man adgang til en lækker og funktionel tagterrasse på ca. 60 kvadratmeter. Her kan man rigtig nyde den sene eftermiddagssol og har desuden et flot kig til både bjergene, havet og byerne i området. Hvis man har små børn, har lejligheden både weekendseng og højstol.
Lejligheden fremstår meget flot og renoveret med nyt køkken og nye møbler samt nye aircon enheder. Vær opmærksom på, at der kun er 1 badeværelse, så skal man være mere end 4 personer, så bliver det meget tæt. Tagterrassen er dog meget stor på 70 kvadratmeter. Nærområdet er ikke specielt charmerende, hyggeligt eller autentisk. Det er noget præget af englændere. Der er restauranter lige udenfor og indkøb (2-3 gode supermarkeder) ca. 2 km væk. Der er gode og hyggelige restaurantområder 2-4 km væk og der er ikke mindre end 5 golfbaner i nærheden.
Nærmeste Lufthavn og transport
Alicante Lufthavn
For at ankomme til Bosque de la Lomas fra Alicante Lufthavn, anbefaler vi at bestille en taxa eller leje en bil. Det vil gøre dit ophold i Spanien meget lettere.
Andre transport muligheder:
-Uber
-Cabify
-Almindelig Taxa
Vigtig information
Ankomst/afgang 15:00 / 10:00
Rengøring (inklusive linned og håndklæder) betales lokalt og udgør et beløb på 100 Euro (kontant).
Der betales ekstra for strøm, som afregnes på stedet ved afrejse.
Vi opkræver 5 kr. pr. person pr. dag for vandforbrug. Dette tilføjes automatisk ved booking. Det er derfor vigtigt at I angiver hvor mange personer I er på bookingen.
Inventarliste
Vaskemaskine | Ja | Toaster | Ja |
Tørretumbler | Nej | Ovn/miniovn | Ja |
Tørrestativ | Ja | Hårtørrer | Ja |
Strygejern og strygebræt | Ja | Rejseseng til børn | Nej |
Kaffemaskine | Ja | Højstol | Ja |
Mikroovn | Ja | Aircondition | Ja |
Opvaskemaskine | Ja | WiFi | Ja, Er der fejl formidler vi kontakt med udbyder, men vi yder ikke support |
Køleskab | Ja | Pool | Ja |
Fryser | Ja | Altan/terrasse | Ja |
Elkedel | Ja | Parkering | Der må af- og pålæsses ved boligen, men der skal parkeres udenfor komplekset. |